Kunstneren Bag Skulpturen
Billedkunstner Suste Bonnén – skaber af den gravide kvindes monument.
Billedkunstner Suste Bonnén – skaber af den gravide kvindes monument.

Født 25. oktober 1948
Billedkunstner, cand.mag. i musik og kunstteori (afsluttet 1980), forfatter og fotograf.
Suste Bonnén har i mange år og i flere sammenhænge arbejdet med den gravide krops anatomi – på bestilling og con amore. I to eller tre dimensioner, i ler, bronze, voks, keramik og på papir 2d og 3d. Altid begyndende med fotograferinger.
Har født 4 børn og skrevet 7 bøger.
Debuterede i 1980 som billedkunstner på Tranegården med den konceptuelle soloudstilling “At se gennem en åbning”. Derefter talrige gruppeudstillinger i ind- og udland.
Min ‘Vor Frue’ afbilleder ikke één bestemt kvinde, men er summen af nogle af de mange gravide kvinder jeg i mit liv har fulgt, tegnet, fotograferet, modelleret eller på anden måde har lavet billeder af.
Og dog er det mine egne ansigtstræk jeg har modelleret på Vor Frue skulpturen, fordi det hver gang har været min personlige oplevelse af at være gravid, der har inspireret mig til at skabe denne skulptur.
Mit erklærede mål er skønheden – hvilket jo også var Thorvaldsens tør man nok sige. Inde i Vor Frue Kirke står hans 12 høje smukke apostle, side om side med Kristusfiguren. Udenfor på Pladsen kan vi så møde skønheden i frugtsommeligheden, den som kun kvinder kan bære, men som vi alle er født af.
Jeg vil vide at takke for den tillid der er blevet mig givet, ved at samle al den erfaring jeg har fået i mit lange liv som kunstner, med at skabe en bronzeskulptur af den smukkeste kvinde jeg kan forestille mig: den gravide kvinde, hende der er mor til os alle.
– Suste Bonnén
Suste Bonnéns skulpturer er en del af Københavns gatebillede





Skulpturgruppen ved Højbro i København, ejet af Københavns Kommune. En af byens mest fotograferede skulpturer.
Bronzeskulpturen forestiller Agnete, der har forladt sin mand, havmanden, og deres børn for at vende tilbage til menneskelivet. Værket står ved Slotsholmsgade og er blevet et vartegn i København.
Modellering og retouchering i voks blev udført af Suste Bonnén, inden støbningen hos bronzestøber Leif Jensen i Danmark.
Skulpturgruppen viser Suste Bonnéns evne til at gestalte menneskelige følelser og relationer i bronze – en erfaring hun nu bringer med til Vor Frue projektet.
Bronzeskulptur på Rigshospitalet siden 1996, med indbygget hjertelyd og scanningoptagelser.
Skulpturen er støbt i bronze over ler og gipsmodel, og derefter patineret turkis blå. Den står som et monument for det nye liv og har været til glæde for utallige patienter, besøgende og personale på hospitalet.
“Bebudelsen” symboliserer det mirakuløse i graviditeten og det nye liv – præcis det samme budskab som Vor Frue vil bringe til offentligheden på Frue Plads.
Dette værk viser Suste Bonnéns mangeårige beskæftigelse med den gravide kvindekrop – en erfaring der kulminerer i Vor Frue monumentet.

Fra skitse til færdig bronzeskulptur – en rejse gennem materialer og teknikker

Suste Bonnéns arbejdsproces begynder altid med fotograferinger af gravide kvinder. Derefter følger skitser i ler, gips og bronze i skala 1:10.
Den endelige skulptur vil ikke fremtræde identisk med skitserne, idet der sker forrykkelse i proportionerne når skulpturen kommer op i skala.
Det er i retoucheringer i voks på støberiet, at den endelige skulptur vil finde sin blivende form. Givet er det at hun vil blive glat og patineret i irgrøn – samme farve som Vor Frue Kirkes karakteristiske kuppel.
Flemming Brian Holger Nielsen udfører soklen i sandsten og sørger for at monumentet bliver opstillet på Frue Plads.
Bindesbøll-medaljen 2008 – modtaget fra Akademirådet med følgende motivering:
Hans indsigt i stenens karakter, kvaliteter, muligheder og sjæl, kan ikke læses i nogen bog. Det er en erfaring, som er umistelig for genhugning og bevarelse af en del af vores kulturarv. Men det interessante er, at Flemming Brian Nielsen, gennem et tæt samarbejde med en række af vores markante moderne kunstnere, får en årtusinde gammel teknik til at udtrykke den nyeste kunsts ideer og visioner.
Vi er os uhyre bevidst om den fornemme placering skulpturen og sandstenssoklen skal have, på Vor Frue plads, en plads der er tegnet af Thorvald Bindesbøll.

Med din støtte kan vi realisere dette historiske monument. Hver donation – stor som lille – gør en forskel.