Jordemoderforeningen
Initiativtagere bag Vor Frue monumentet.
Initiativtagere bag Vor Frue monumentet.

Jordemoderforeningen arbejder for at fremme den højeste kvalitet i fødselsomsorg og for at sikre, at alle gravide og fødende kvinder får den bedst mulige støtte og pleje.
Vi repræsenterer jordemødre i hele Danmark, der hver dag er vidne til livets mirakel – når nye mennesker kommer til verden.
Det er netop denne daglige erfaring med livets begyndelse, der har inspireret os til at tage initiativ til Vor Frue monumentet.
I en tid hvor fødselsraten falder, og hvor graviditet ofte reduceres til en medicinsk tilstand, ønsker vi at fejre og anerkende den gravide krop som et udtryk for livets urkraft.
Vi ønsker at skabe et sted, hvor mennesker kan standse op og reflektere over det mirakel, det er at blive født – og den indsats alle mødre gør for at bringe nyt liv til verden.
Fra vision til virkelighed – rejsen mod Vor Frue på Frue Plads
Juni 2023: Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune giver endelig tilladelse til opstilling af skulpturen “Vor Frue” på Frue Plads. Kommunal vedligeholdelse af skulpturen imødekommes.
December 2025: Møde i Teknik og Miljø forvaltningen, hvor ledningsplanerne blev konfirmeret. Udeserveringen på stedet blev afklaret, så der er blevet gjort plads til “Vor Frue”.
2026: Landsindsamling igangsættes for at finansiere skulpturens realisering.
25. marts 2027: Planlagt afsløring på Maria Bebudelsesdag – samme dato som Vor Frue Kirke blev indviet.

Et monument i det offentlige rum, der hylder Underet, Urkraften, Håbet, Glæden, Miraklet, Livet selv, gestaltet af en gravid kvinde, har man aldrig oplevet i noget sted i verden.
Det er derfor en helt enestående gestus København Kommune har vist billedkunstneren Suste Bonnén, at give plads til hendes skulptur af en gravid kvinde, der skal rejses til ære for alle vores formødre.
Skulpturen der skal stå på Frue Plads, midt mellem Vor Frue Kirke og Københavns Universitet, er omgivet af buster til ære for hæderværdige mænd. Selv inden for i Vor Frue Kirke findes kun skulpturer af mænd.
Kirken er bygget til Jomfru Marias ære – Vor Frue – og her på pladsen kan vi komme døgnet rundt og få mulighed for at takke vores mødre for det liv vi alle – mænd og kvinder – har fået.
I hele vores kultur-, kirke- og kunsthistorie har vi ikke haft et monument i det offentlige rum, der ærer den livgivende kvinde. Det har vi muligheden for at få i Danmark i 2027.
Med din støtte kan vi realisere dette historiske monument. Hver donation – stor som lille – gør en forskel.