Underet
Urkraften
Glæden
Livet

Sig ja til en skulptur der hylder den mor
vi alle er født af.

Fig image 2

En Historisk Gestus

Det er med en stor forventning, at Suste Bonnén og Jordemoderforeningen herved præsenterer et monument, der billedliggør en gravid kvinde “Vor Frue”, til opstilling ved Hovedstadens Domkirke.

Visionen er at hylde den urkraft, som den livgivende kvinde bærer under sit hjerte. En taksigelse for det liv vi allesammen har fået gennem vores mor, vil vi gerne markere i blivende form.

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har på et møde i juni 2023 givet endelig tilladelse til en opstilling af skulpturen “Vor Frue” på Frue Plads. Kommunal vedligeholdelse af skulpturen er tillige imødekommet.

Vi er alle født. Alle er vi kommet til verden, fordi en kvinde har sagt ja til at bære os under sit hjerte. Det er os alle vi skal fejre. Livet selv.

Hvorfor er dette vigtigt?

Ja til Livet

I dag, 2026, fødes der færre børn end nogensinde før. Fødselsraten styrtdykker. Derfor er det vigtigere end nogen sinde før, at kaste et anerkendende blik på den urkraft den runde mave er udtryk for.

Historisk Første

Æresmonumenter af den livgivende krop i det offentlige rum har stadig i 2026 ikke set dagens lys i nogen europæisk hovedstad. Danmark viser vejen.

Et Erindringssted

Et sted hvor vi kan rette en stille tak til alle vores mødre, som har givet os livet. En skulptur til glæde, stående på et enestående sted.

Placeringen

Frue Plads – midt mellem Københavns Universitet og Vor Frue Kirke, en plads tegnet af Thorvald Bindesbøll

Skærmbillede 2026 02 28 kl 10

En Enestående Placering

Skulpturen vil stå på Frue Plads, tegnet af Thorvald Bindesbøll, midt mellem Københavns Universitet og Vor Frue Kirke.

I modsætning til Thorvaldsens 13 marmorskulpturer inde i Vor Frue Kirke, i modsætning til Jerichaus og Bissens David og Moses bronzeskulpturer foran Domkirkens indgangsparti og i modsætning til samtlige kirkefædre og store mænd, hvis hoveder er stillet op som bronzebuster på granitsokler langs murerne ude på Frue Plads…

Kontekst og Sammenhæng

Når vi løfter blikket fra skulpturens runde mave og ser op mod kirkens grønne korbue, oplever vi den dybe sammenhæng mellem Kirken, kunsten og kvinden der bærer barnet.

Kirken er bygget til Jomfru Marias ære – Vor Frue – og her på pladsen kan vi komme døgnet rundt og få mulighed for at takke vores mødre for det liv vi alle har fået.

Tekniske Detaljer

Skærmbillede 2026 02 28 kl 10

Skulpturen

Højde: 3 – 3,5 meter
Materiale: Bronze
Støberi: Kunstgießerei Strassacker, Tyskland
Patinering: Irgrøn (som Vor Frue Kirkes kuppel)
Sokkel: Sandsten
Stenhugger: Flemming Brian Holger Nielsen
Placering: Frue Plads, København
Afsløring: 25. marts 2027 (Maria Bebudelsesdag)

Flemming Brian Holger Nielsen modtog Bindesbøll-medaljen i 2008 fra Akademirådet for sin unikke indsigt i stenens karakter og evne til at få årtusinde gammel teknik til at udtrykke moderne kunsts ideer.

Vær med til at skabe historie

Hjælp os med at realisere Danmarks – og Europas – første monument til ære for den gravide kvinde og livets urkraft.